Kort om mig
Mit navn er Ida, og jeg er 23 år. Jeg er født og opvokset på Amager – faktisk på samme gade som salonen! I april 2024 blev jeg færdiguddannet som frisør med den fulde 4 årige uddannelse.
Frisørfaget har altid været en stor passion for mig, da jeg elsker at arbejde kreativt og være med til at fremhæve det bedste i hver enkelt kunde.


Erfaring med allergi
Efter af have været i en skøn salon på Amager i snart 6 år, blev det tid for mig at prøve noget nyt, da jeg desværre udviklede allergi over for almene frisørfarver.
Det har været en udfordring, men også en mulighed for at tænke i nye baner. Derfor har jeg valgt i Salon Velida at have fokus på mere skånsomme produkter og behandlinger – både for mine kunders og for mit eget helbreds skyld.
Produkterne jeg benytter i Salon Velida er af brandet Ingredien®, da de både er allergivenlige, Svanemærkede og producerede lige her i Danmark.
Jeg tilbyder
• Dameklip (fra 545,-)
Jeg gør mig både i langt hår, kort hår, krøllet hår, tykt hår og fint hår. Alle er kort sagt velkomne.
• Herreklip (fra 350,-)
Både maskine og saks er discipliner, jeg gør mig i, og du er velkommen, uanset om du har langt eller kort hår.
• Børneklip (fra 195,-)
Jeg gør meget ud af, at børn får en god og tryg oplevelse hos mig, så tag dem endelig med.
• Allergivenlig Hårvask (fra 95,-)
Har dit hår fortjent en ekstra lækker vask? Her kan jeg tilbyde min service, uden at du skal bekymre dig om allergi.
• Allergivenlig Hårfarve (fra 595,-)
Jeg tilbyder både bundfarve, helfarve, reflekser, babylights, balayage og toning.
• Allergivenlig Styling/Føntørring (fra 275,-)
Skal håret sidde perfekt til en special anledning? Så står jeg klar.
• Allergivenlig Bryn og Vipper (fra 85,-)
Både bryn og vipper bliver hos mig farvet og rettet med milde produkter.
Alle behandlinger blive tilpasset efter dine behov, så du får det bedste resultat.

